Eksempel på arbejdsgang ved kaffekop med pålagt porcelænslag:

Leret æltes grundigt ved håndkraft.

Koppen drejes på drejeskiven.

Efter lidt tørring (ca. 1 dags tid) afdrejes koppen på skiven (bunden og formen trimmes og afsluttes).

Hanke trækkes i hånden og lægges til tørring nogle timer og formes derefter til en ring.

Efter endnu en dag sættes koppen atter på skiven og påføres et blødt porcelænslag mens skiven drejer rundt. Dette giver strukturen på koppen.

Efter lidt tørring sættes hank på og koppen stilles til langsom tørring for at undgå revner.

Siden svampes koppen af for at runde kanterne af.

Første brænding  (forglødning) til ca. 980 grader.

Glasering og aftørring af koppen.

Anden brænding (glasurbrænding) til ca. 1280 grader og derefter en let afslibning med diamantsvamp i bunden, så den ikke ridser bordet

Koppen er færdig.

En arbejdstid på op til 3 uger alt efter tørringsperiode...